30% af naturen skal beskyttes inden 2030
Historisk aftale om naturen er nået på COP15 i Montreal
Af: Gerd Maria May
30 procent af naturen skal være beskyttet inden 2030, og der skal løbende afsættes op til 30 mia dollars om året til at betale for det.
Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i den aftale, der tidligt mandag morgen blev landet af de 196 lande, der har været samlet i Montreal til FNs møde om biodiversitet COP15.
Til sammenligning:
er der i dag en konstant udryddelse af både plante- og dyreliv i gang.
omkring 17 procent af landområderne og syv procent af havene er i dag beskyttet.
der vurderes i dag at blive brugt max 10 mia dollars om året på at bekæmpe nedbruddet af biodiversiteten.
Flere kalder aftalen for biodiversitetens “Paris-aftale”. — Altså et nybrud i måden man arbejder med området på. Den nye aftale sætter nu en mere forpligtende og seriøst retning for de 196 deltagende lande.
Aftalen på COP15 er en ti-årig aftale. Den sidste aftale blev indgået i 2010 i Japan, og er på grund af corona blevet skubbet to år.
Når man evaluerer på den sidste aftale, kan man se, at landene ikke har levet op til et eneste af de krav, den sidste aftale byggede på.
Skal du bare lige læse op på resultatet af COP15 er der en god opsummering fra BBC her:
Mediedækningen har været sparsom
Mødet i Canada har varet siden d.7.12., men det er ikke noget, der har oversvømmet de danske medier. Et møde langt væk om noget, der er diffust og ikke rigtig virker vedkommende for en dansker er også svært at gøre til spændende journalistik. Men ikke desto mindre lykkedes det flere steder. Jeg samler på gode eksempler og kan blandt andet genkende de gode råd i en endnu ikke udgivet undersøgelse fra EBU og Reuters Institute i mange af dem, der lykkes med den gode klima-journalistik. Se med her:
Tre råd til god klima-journalistik fra EBU:
Reuters og EBU har gennem længere tid forsket i, hvad der skal til før klimajournalistikken fungerer. Det udgiver de sammen en større rapport om til foråret. Men selvom rapporten ikke officielt er ude endnu, er der nogle konklusioner, de allerede nu er villige til at dele. De kan jo med fordel komme i spil allerede ved opsamlingen på COP15 i disse dage. De tre vigtigste råd til selve journalistikken er de her:
• Facts alone don’t help. More facts are not necessarily more convincing
• The messenger is often more important than the message. It is a matter of credibility with the audience.
• Images matter a lot and the formats need to fit the particular audience
Du kan se mere til rapporten her:
Jeg har samlet nogle eksempler på det, jeg forstår ved de tre råd, som man kan lade sig inspirere af herunder.
Fakta er ikke nok
• Facts alone don’t help. More facts are not necessarily more convincing
Det betyder jo ikke, at vi ikke skal præsentere fakta fra klimakrisen. Selvfølgelig skal vi det. Men det er ikke nok i sig selv igen og igen at fortælle, at der er en klimakrise. Fakta skal sættes ind i en sammenhæng. Se fx her:
Kombinér fakta med fællesskab
Hos The Conservation har man fx lavet en liste med 11 ting, du skal vide om klimakrisen. Måden de serverer deres facts på er let forståelige facts kombineret med muligheden for at tweete netop det fact, du finder vigtigts. Her kombinerer man altså de grundlæggende oplysninger med muligheden for at du kan dele det, du synes er vigtigst — eller det, som du helst vil vise verden.
Budbringeren er vigtigere end budskabet
• The messenger is often more important than the message. It is a matter of credibility with the audience.
Når man skal dække et emne så komplekst som klimakrisen er det afgørende, at man bruger andre værktøjer end blot at lave den skarpe nyhed. Det er nødvendigt at tænke i, hvordan man gør det komplekse stof interessant. Her er budbringeren afgørende. Det er formentlig også derfor at dokumentarer og tv er den kilde, de fleste angiver som den vigtigste i forhold til klimajournalistik. Her er kendte som Leonardo DiCaprio, Al Gore og Sting blot nogle af de mange kendte, der stiller sig forrest i klimakampen. Og det modtages meget positivt fra særligt de unge.
I den daglige dag til dag-journalistik er The Guardian et af de medier, der bruger det konsekvent. Under både COP27 i Egypten om klimaet og COP15 om biodiversiteten har The Guardian blandt andet dækket møderne gennem deres sociale medier. På Instagram gør de det blandt andet ved, at de lader den samme klimajournalist gå igen med en daglig video, hvor hun opsummerer, hvor langt man er, hvad der er knasterne og hvordan det ser ud i forhold til at lukke en aftale. De fakta bliver kombineret med personlige observationer. Samtidig er formen uformel og personlig, og man kan på den måde opleve at få en form for relation til journalisten.
Se et eksempel her:
https://www.instagram.com/stories/highlights/18266275387098468/
Billeder er afgørende for klimajournalistikken
• Images matter a lot and the formats need to fit the particular audience
Det er svært at dække klimakrisen visuelt på en måde, så den er relevant og opleves nærværende. Heldigvis finder der billeder af andet end smeltende isbjerge og sultne isbjørne. Klimakrisen er jo så meget mere end det.
Et sted jeg selv tyer til er The Climate Visuels. De har nemlig sat sig for at gøre det nemmere at dække klimakrisen visuelt. Og de har ovenikøbet besluttet sig for at gøre det gratis for medier at benytte deres billeder til at illustrere klimahistorierne. Du kan selv gå på udkig her:
Udover de tre gode råd fra EBU og Reuters arbejder jeg udfra de fire kriterier STEP. Dem kan de se mere om her:
STEP — fokus på hvad historien efterlader
Den journalistiske model STEP er baseret på de fire kriterier; Solutions, Trust, Engagement og Perspective. De fire kriterier har tilsammen det mål at øge fokus på, hvad modtageren af journalistikken bliver efterladt med. Altså ikke blot hvordan historien fanger publikum, men hvordan den efterlader sit publikum oplyst og med viden om hvordan man kan være med til at løse de udfordringer vi står i og ikke mindst føle, det er muligt at bidrage. I denne sammenhæng er fokus naturligvis på, hvordan vi sammen håndterer de forandringer, klimakrisen skaber.
Modellen er forklaret herunder:
Solutions: Løsningsorienteret journalistik fokuserer ikke kun på problemerne med klimaændringerne, men også på løsningerne og de fremskridt, der gøres for at bekæmpe de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Denne tilgang er afgørende fordi den kan give folk en følelse af håb og handlingsevne, som kan inspirere dem til at blive en del af løsningen i stedet for at føle sig magtesløse.
Et eksempel på en løsningsorienteret historie fra COP15 dækningen er fx den her:
Historien her giver fem eksempler på, hvordan forskellige lande takler kampen mod tab af biodiversitet. Artiklen viser fem helt forskellige men meget konkrete måder, man kan gå til problemet på.
Trust: Tillidsskabende journalistik er vigtig for klimajournalistikken, fordi det er en måde at sikre, at de oplysninger, der formidles om klimaændringer, er korrekte og troværdige. Når journalister leverer tillidsskabende journalistik, sørger de for at kilder er pålidelige, oplysninger er korrekte, og deres rapportering er objektiv og fair. Dette bidrager til at sikre, at læserne eller seerne får en nøjagtig forståelse af klimaudfordringerne, så de kan træffe informerede beslutninger om, hvordan de kan bidrage til at bekæmpe klimaændringerne.
Tillid handler i høj grad om gennemsigtighed. Når vi forstår noget, er det også lettere at have tillid til det. Derfor er eksemplet her let at kopiere, når man vil arbejde med at skabe tillid. Det er en gennemgang af, hvad COP15 er for noget, hvad der er på spil, og ohvorfor det er vigtig. Samtidig er artiklen fyldt med links til den forskning eller de andre relevante kilder, der ligger bag påstandene, så man selv kan tjekke i dybden, hvis man har lyst. — Og læg så mærke til, at artiklen slutter med bud på, hvad man selv kan gøre for at være med til at stoppe eller tackle konsekvenserne af biodiversitets-krisen.
Engagement: Engagerende journalistik: Engagerende journalistik er journalistik, der formår at fange læserens opmærksomhed og interesse og holde dem engageret i emnet. For at gøre dette handler det om at kende sit publikum og vide, hvad der er relevant for dem. — Det kan man fx gøre ved på forhånd at spørge, hvad de gerne vil have svar på. Den tilgang er vigtig for klimajournalistikken, da det at gøre klimajournalistikken relevant for den enkelte også vil øge sandsynligheden for at man sidder tilbage med en oplevelse af, at man rent faktisk kan gøre noget for at afhjælpe problemerne.
Youth4Nature har en defineret ung målgruppe, og de målretter derfor deres journalistik til unge — og også ofte skrevet af unge. I eksemplet her, gennemgår de hvad COP15 handler om, hvad der er på spil — og hvordan man selv kan få inflydelse. De beskriver blandt andet selv noget af målet med artiklen som at de håber, man bagefter sidder tilbage med en bedre forståelse for, hvordan de internationale forhandlinger fungerer, og hvordan man selv kan få indflydelse.
Perspective: Nuanceret journalistik: Nuanceret journalistik søger at dække emnerne på en fair og saglig måde, uden at oversimplificere eller generalisere. Dette er også særligt vigtigt for klimajournalistikken, da emnet er komplekst og har så mange forskellige aspekter og perspektiver. Ved at dække emnet med et bredt perspektiv kan journalisten sikre, at læserne får et mere nuanceret og korrekt billede af klimakrisen.
Et god eksempel på, hvordan man skaber et overblik og viser flere perspektiver af sagen, synes jeg World Economic Forum har der. De kommer både omkring hvorfor det er vigtigt at håndtere biodiversitetskrisen for naturens skyld, men viser også, hvad det betyder for fx virksomheder og økonomien. Og så er det lettilgængeligt i formen:
Vil du vide mere om denne tilgang til klimajournalistikken, så se evt om det her er noget for dig:
