Danmark er ikke længere forrest i feltet af lande, der viser vejen mod en grøn omstilling. Det skal klimajournalistikken afspejle.
Den der ejer fortællingen, styrer den fælles holdning. Og den fortælling, der har regeret de sidste år, er ikke længere rigtig. Danmark er ikke længere et enestående foregangsland inden for klimaomstillingen. Det skal journalistikken afspejle.
“-Danmark er forrest på grøn omstilling.” Sådan har fortællingen igen og igen lydt, når vi har talt sammen om vores lille lands rolle i den store omstilling. Og sådan har det også reelt været på flere punkter. Men ikke længere. Vi udleder alt for meget CO2 gennem vores forbrug, og vi har en politisk ledelse, der nøler.
I dag kunne Klimarådet for tredje år i træk gøre status over regeringens klimaindsats. Og for tredje år kunne klimarådet dumpe regeringens klimaindsats. Igen er det tydeligt, at det går for langsomt og at der besluttes for lidt, hvis regeringen bare skal leve op til dens egne mål.
Regeringen har meldt ud, at den har et mål om, at vi i 2025 skal have reduceret udledningen af CO2 med 50–54% i forhold til 1990-niveauet. — Det konkluderer Klimarådet i dag, at der ikke er fremlagt politik, der sandsynliggør, at vi når.
Så har regeringen sat et mål om, at vi skal reducere med 70% i 2030, det kan Klimarådet heller ikke se, hvordan vi skal nå med den fremlagte politik, og endelig mener Klimarådet ikke, at vi kan leve op til den forpligtelse vi har i forhold til EU.
Et af de områder, hvor Danmark halter bagud, er på omstillingen af landbruget. Det peger Klimarådet på, og understøttes af blandt andet Tænketanken Europa. Men regeringen har ifølge Klimarådet ikke noget bud på, hvordan den del skal løses.
Spørger man det danske erhvervsliv er der her en stigende frustration over, at politikken står i vejen for skabelsen af arbejdspladser og den grønne omstilling. Hos Dansk Erhverv peger man blandt andet på at myndighederne har stoppet den såkaldte “åben dør-havvind — ordning”. Sammen med stoppet for landvind betyder det, at der ikke bliver opstillet nogen vindmøller samtidig med, at vi mangler energi for at kunne udfase den russiske gas.
Fortællingen om, at Danmark er et land, andre skal spejle sig i, hvis de vil omstille til mere bæredygtighed, er der altså ikke belæg for i den fremlagte politik, der føres i disse år.
Det klinger hult, når man stadig fremfører fortællingen om, at Danmark er klima-duks. Det siger både klimaprofessor Catherine Richardson, store dele af dansk erhvervsliv og flere tænketanke. Og på EUs liste over såkaldte “energieffektive lande” er vi rykket ned, så vi i dag ligger bagved lande som Estland, Rumænien og Grækenland.
Den realitet bliver klimajournalistikken nødt til at afspejle, hvis der skal være en reel forståelse af situationen bredt i den danske befolkning.
Fem måder at vise virkeligheden, så vi kan forstå det:
Min opfordring til de danske journalister, der dækker klimadagsordenen, er derfor, at de sørger for at få den realitet med i dækningen løbende.
Det kan man fx gøre sådan her:
Vis lister, hvor Danmarks placering er tydelig sammenlignet med andre lande
Fortæl hvad andre, der rykker mere end Danmark, konkret gør
Lad dem der reelt ved noget, komme til orde — Giv plads til eksperter.
Bed eksperterne komme med bud på, hvad der skal til, for at Danmark igen kan iføre sig førertrøjen.
Lav historier om lande/byer/virksomheder, der er lykkedes med at rykke sig fra at være sorte til at være grønne.
Viser vi kun, hvad der ikke virker, og hvor slemt det står til, risikerer vi at skræmme folk væk. Men kombinerer vi den barske realitet med en form for håb eller mulig løsning, kan vi på den måde skabe en fortælling om den danske klimaindsats, som både giver et retvisende billede, og som peger frem mod en fremtid, hvor vi stolt og trygt kan tro på, at vi er med til at løse klimakrisens udfordringer.
Vil du vide mere, så tag fat i mig her:
gerdmay@gmail.com
Eller kom med på kursus:
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/konstruktiv-og-engagerende-klimajournalistik/
