Fem tips til den gode klimasamtale
De fleste danskere bekymrer sig på den ene eller anden måde om klimaet, men langt færre taler sammen om det. Det er en svær samtale, der ofte ende i skyld og skam. Men sådan behøver det ikke være.
Her er fem bud på, hvordan du kan få gang i en god samtale om klimaforandringerne.
Af: Gerd Maria May, Room of Solution
Selvom langt de fleste danskere bekymrer sig om klimaforandringerne, der er i gang omkring os lige nu, er der mange af os, der ikke taler med venner og familie om det.
Jeg kan selv genkende følelsen af, at jeg lige tænker mig om en ekstra gang, inden jeg bringer emnet på bordet. Jeg er bange for at blive opfattet som skinger, hysterisk, fordømmende eller bare som hende der igen ødelægger den gode stemning. — Nu havde vi det jo lige så hyggeligt.
Men vi SKAL tale sammen om klimaet. Vi SKAL sammen forholde os til de kæmpestore forandringer, der er i gang omkring os, og vi SKAL finde ud af, hvordan vi sammen kommer videre i et liv, hvor der er plads til os alle samtidig med, at vi tilpasser os klimaet.
Derfor har jeg gennem længere tid undersøgt, hvad der skal til for, at vi kan bringe klimaemnet op rundt om middagsbordet uden, der bliver rystet på hovedet, sukket eller folk ligefrem forlader samtalen, når ordet klima bliver nævnt.
FEM tips til den gode klimasamtale
Jeg har samlet mine bud i fem konkrete tips, som du kan tage med dig til din næste klima-samtale. Og de virker både, når du skal tale med din familie rundt om aftensmaden, når du bringer emnet op til en fest med vennerne, eller hvis du lever af at kommunikere, og skal have klima med i din professionelle kommunikation som journalist eller kommunikatør.
Uanset hvilken rolle du har, så er det så vigtigt, at vi i vores fællesskaber finder en måde at tale sammen om klimaet, så vi kan højne videns-niveauet, sammen undersøge løsningsmuligheder og i fællesskab skubbe på for de strukturelle skift, der skal til.
1. Forstå dit publikum
Inden du begynder at bringe emnet på banen, så gør dig umage med at forstå, hvem du sidder overfor. Hvad er deres situation og virkelighed. Har de en superstram økonomi, skal du ikke sige, at de jo bare kan vælge at skifte deres bil ud til en el-bil. Er de højre-orienterede, skal du måske ikke bruge argumenter om, at vi jo alle må bidrage til fællesskabet. Noget af det forskningen peger på er, at det er meget forskelligt, hvordan vi oplever klima-kommunikationen. Er der tale om en ung, er det som udgangspunkt vigtigere for dem at handle på klimaet nu, end for de ældre. Stemmer dit publikum til højre for midten, vil de ofte have en større tilbøjelighed til at mene, at al den snak om klimaet er overdrevet, og at der ikke er nogen, der skal bestemme over dem — den røde bøf og benzinbilen er deres personlige frie valg, som ingen klima-snak skal pille ved. Her er det ofte bedre at pege på, hvad der skal til, for at vi kan bevare mange af de goder, vi har, end at pege på alt, det, der skal forandres.
2. Lyt højere og vær nysgerrig
Stil de gode spørgsmål og lyt så. Vær ægte nysgerrig på, hvad dem, du taler med bekymrer sig om i forhold til klimaet. Lad være med at afbryde og tale deres overvejelser ned. Spørg i stedet nysgerrig ind til, hvad de forestiller sig, vi kan gøre, hvordan de forestiller sig fremtiden for deres børn osv.
Der er mange gode veje ind til den gode samtale. Her er fire eksempler på spørgsmål, de kan stille, der kan åbne for en samtale, der ikke kommer til at handle om skyld og skam, men i stedet om, hvad vi hver især føler og tænker om emnet.
Fire gode spørgsmål:
- Bekymrer du dig om klimaændringer? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad vil du gerne have gjort ved det?
- Tror du, du nogensinde har set eller direkte oplevet klimaændringer?
- Tror du, at ekstreme vejrbegivenheder bliver værre?
- Hvad motiverer dig til at bekymre dig om miljøet?
Sørg for, at dem, du taler med, oplever, at du er ægte nysgerrig på deres overvejelser, og tal så med dem udfra deres afsæt, ikke dit.
Det der nemlig ofte går galt i samtaler om emner som klimaet er, at vi er helt forskellige steder. Hvis du læser denne artikel, er du formentlig interesseret i klimaforandringerne og har måske været det længe. Hvis dem du taler med først er ved at åbne op for interessen for emnet nu, kan du hurtigt komme til at skræmme dem væk, hvis du ikke tager højde for deres afsæt. Så spørg og lyt ægte nysgerrigt, og hav som mål, at de skal have lyst til at tale om emnet igen. Ikke nødvendigvis, at I skal blive enige.
3. Vis muligheder
Klimasamtalerne handler ofte om alt det, vi ikke længere må, alle de ting, vi ikke kan opleve, spise, købe eller nyde længere på grund af klimaet. Men der er også en anden indgang til forandringerne. Nemlig alle de muligheder vi i stedet får.
Her er tre bud på noget, vi kan få i stedet for at gå glip af noget:
Mad: Spiser vi mindre kød, vil vi i meget høj grad kunne reducere CO2-udledningen og dermed begrænse klimaforandringerne. Et nyt studie viser, at en tredjedel af verdens CO2-udledning kommer fra vores mad-produktion og konsum. Der er altså rigtigt meget at vinde, hvis vi ændrer måden vi spiser på. Men det betyder ikke, at ingen længere må spise kød. Det kan fx betyde, at vi spiser mindre kød. Men for rigtig mange er det at få langt begrænsninger ned over deres valg af mad en stor ting. Men hvis vi nu i stedet peger på de ting, der er at vinde — på det individuelle plan — kan det måske hjælpe på samtalen.
Spiser du mindre kød: sparer du penge, du kan spise sundere og du kan spise mere varieret, end du plejer. — Peg fx på flere af verdens bedste restauranter, der er blevet rent vegetariske, men stadig vinder pladsen som dem, der laver verdens bedste mad; fx Noma og Geranium.
Generelt er argumentet om, at man kan spare penge meget stærkt. Det er som udgangspunkt det, der pt er det, der får flest til at ændre vaner.
Transport: Benzinbiler og fly udleder væsentlig mere CO2 end cykler, el-biler og tog. I forhold til fly, er det svært at bruge det økonomiske argument, da det i dag ofte er langt billigere at flyve end at tage toget. Jeg kommer fx billigere fra Billund til Torino med fly end fra Odense til København med tog. Men i disse år er det fx enormt billigt at rejse med tog i Tyskland. Den tyske regering har sat en million billetter til 10 euro til salg for at rykke folk fra bil til tog. Måske kan ferien bruges på den måde i stedet? I Italien er togene også billige og både hurtige og af høj standard.
I forhold til biler, så er der penge at spare ved at skifte fra den dyre benzin til den billigere el. Derudover er køreoplevelsen i en elbil langt federe, end noget, jeg har oplevet i en benzinbil. — Det er selvfølgelig subjektivt. — Men tage fx en snak om det, og invitér ud at køre i en elbil, hvis du har muligheden.
Forbrug: Generelt er det helt oplagt, at skal vi skære ned for forurening og CO2-udldning, er det smart at skære ned for vores forbrug. Men også her, er der jo masser af gode muligheder. At man skal skære ned for sit indkøb af nyt tøj, betyder jo ikke, at man ikke kan få andet tøj, end det man har i skabet. Køb brugt, byt eller lav dit eget. Jeg har fx sagt til min teenagedatter, at køber hun brugt betaler jeg, køber hun nyt, betaler hun selv. — Det er nudging en teenager kan forstå;-) Også her er det et godt argument at bruge, at der er penge at spare. En anden mulighed er, at slå dig sammen med dem, du bor tæt på og gå sammen om at købe et eksemplar af en boremaskine i stedet for at i alle tyve har hver jeres. Til gengæld får I så den lækreste på markedet.
Derudover er der jo uanede muligeheder økonomisk i alle de nye forretningsmuligheder, der opstår, når vi rykker os fra en måde at leve på til en anden. Snak om nye karriereveje, spændende nye ting, I kan opleve sammen, og drøm jer sammen hen til en fremtid, hvor der er styr på klimaet og vi lever i balance. — Hvordan vil det se ud?
4. Invitér til fællesskab
Når man først begynder at forstå omfanget af de forandringer, der venter os som følge af klimaforandringerne, vil mange opleve frustration, angst eller vrede. En af de bedste måder at håndtere det på er at gå sammen med andre om at handle på det. Invitér din samtalepartner med i det, du gør. Det behøver jo ikke være klimademonstrationer og aktivisme. Det kan bare være at tale sammen. At hjælpe dem til, hvordan de får mere viden, eller hvordan de bedst kan gøre noget for at handle i overensstemmelse med den situation, vi står i.
FN har lavet en række konkrete forslag til, hvad du som individ kan gøre for at bremse klimaforandringerne:
- Tag fat i dine lokale ledere
- Start samtalen med dine kolleger, venner og familie
- Skub på dine politikere for, at de følger Paris-aftalen
- Følg med i udviklingen og sig noget
Derudover er der selvfølgelig også helt konkrete tiltag, du kan gøre i din hverdag — som også kan blive en del af den gode klima-samtale, hvis du bare passer på, du ikke udskammer din samtalepartner.
Concito foreslår at sætte ind på de her fire områder:
- Mad — Brug dine rester, spis mindre rødt kød og spis lokalt og i sæson.
- Transport — Kør mindre i bil og flyv mindre. Kør flere sammen og tag cyklen eller toget, når du kan.
- Forbrug — Sæt dit forbrug ned. Køb færre ting, behold dem i længere tid. Reparer dem, når de går i stykker og sørg for en anden får glæde af dem, når du ikke skal bruge det lænegre. Genbrug.
- Aktivisme — Bliv klimaaktivist. Påvirk dine politikere til klimahandling. Gør det, som det passer dig. Skriv mails til dine politikere, skriv et debatindlæg til avisen, gå med i en demonstration, skab et fællesskab rundt om klimahandling.
Hvis du kan invitere din samtalepartner ind i et fællesskab i steder for at skubbe dem ud, er meget vundet. Jo flere vi kan samles i en forståelse for, at der skal handles på klimaforandringerne, jo bedre. Jo større pres kommer der på politikerne. Så pas på med at skubbe folk, du er uenige med fra dig, hav i stedet som mål, at de skal tættere på. — Også hvis I ikke er enige om, hvordan der skal handles.
5. Fakta
Følg med. Sørg for, at du forstå, hvad der er i gang. Hvordan udviklingen er i færd med at forandre rundt om i verden. Lyt efter, når der er ny forskning, hold øje med, hvad der sker på den anden side af kloden. Sæt dig ind i, hvad det betyder, når temperaturen stiger, hvor hurtigt, det går, hvad det betyder for folk andre steder i verden.
Man kan selvfølgelig ikke bruge al sin tid på at læse forskningsrapporter og dykke ned i tung videnskab, men man kan godt finde nogle dygtige folk eller gode medier, og så løbende holde sig opdateret derigennem. Sociale medier kan i denne sammenhæng fungere som en bank af viden. Find nogen, du stoler på, følge dem, og tag del i debatten, når det passer dig.
Følg fx:
Sebastian Mernild på Linkedin, #Rydfladenforklimaet på Instagram, Covering ClimateNow på Facebook.
The Guardian, NRK og Information er nogle af de medier, jeg selv dagligt holder mig opdateret hos.
Tag snakken
Vil du gerne handle til fordel for klimaet, så er en af de ting, du kan gøre i dag at tage snakken med nogen, du ikke plejer at snakke om klima med. Forstå deres situation, spørg nysgerrigt ind og lyt. Skab en samtale, der peger på muligheder og er baseret på fakta og invitér andre ind i dine klima-snakke og måske i dine klimatanker. Jo bedre vi bliver til at tale sammen om klimaforandringerne, jo hurtigere vil der blive handlet på dem.
Har du lyst til at vide mere, så inviterer jeg dig hermed enten på kursus eller til at læse videre i nogle af de link, jeg har lagt herunder. Ellers er du selvfølgelig meget velkommen til at række ud til mig — eller følge mig på nogle af de sociale medier, hvor jeg forsøger at sætte gang i den gode klimasamtale.
Kom med i snakken!
Vil du vide mere:
Har du lyst til at vide mere om klimaforandringerne og om, hvordan du lykkes med at kommunikere om emnet på en måde, så dit publikum bliver både interesseret, engageret og inspireret, så kom med til årets sidste klimakursus. Jeg holder et tre dages kursusu i Odense 21.-23. november. Her kommer både klimaprofessor Sebastian Mernild, meteorolog og klimaforfatter, Jesper Theilgaard og intiviativtager til #Rydfladenforklimaet, Iben Maria Zeuthen og klæder dig på med viden og inspiration.
Mit sidste års fellowship i klima-journalistik på SDU danner rammerne for de tre dage.
Se mere og tilmeld dig her:
Læs videre:
Forskning om polarisering i den danske klima-kommunikation:
Gode spørgsmål, når du skal starte en samtale om klimaforandringerne:
Hvordan en ændring af madvaner kan hjælpe klimaet — meget:
Læs Esther Kjledahls bog om, hvordan vi kan samles om at skabe klima-handling:
Læs FNs forslag til, hvad du kan gøre, for at hjælpe med at stoppe klimaforandringerne:
