God klimajournalistik har også fokus på løsninger — Her er fem gode eksempler
Deprimerende eller helt fraværende journalistik om klimaet præger en del af de danske medier. Det går ud over vidensniveauet og dermed blandt andet mulighederne for at handle. Ny forskning peger på, at løsninger er efterspurgt særligt i klimajournalistikken.
Af: Gerd Maria May, Room of Solutions
Klima-angst, apati og kedsomhed. Klimajournalistikken har trange kår i de danske medier.
Det er svært at dække klima-krisen på en måde, så man ikke skræmmer unødigt, skaber en forståelse af, at problemet er så stort, at det ikke nytter noget at handle eller komplicerer fortællingen, så den ikke er til at forstå eller bliver så kedelig, at man klikker videre.
Generelt melder mange medier om, at det er svært at samle publikum om klima-historierne. Men klima-dagsordenen er så stor, at det ikke bør være en reel mulighed at droppe at dække emnet for et publicistisk medie. Derfor må vi i mediebranchen forsøge os med nye tilgange, der både løfter vidensniveauet og vækker interessen for emnet.
En del nyere forskning og konkrete erfaringer peger på, at den løsningsorienterede og engagerende journalistik kan være en mulighed for at journalistikken både klæder os på med viden og giver os en følelse af, at det både er muligt og nyttigt at handle på klimakrisen. Og dermed også kan lykkes med at samle seere, lyttere og læsere til klima-historierne.
(Hvis du ikke gider læse baggrunden, så kan du springe ned i bunden, hvor jeg har samlet fem gode konkrete eksempler fra denne uge)
Danskerne efterspørger klimaløsninger
Ida Willig, der forsker i journalistik på RUC, udgav sidste år en forskningsartikel, der peger på, at når det kommer til klima-journalistikken, så efterspørger befolkningen i særlig høj grad at blive guidet og at få bud på konkrete klima-løsninger og tiltag. Samtidig ønsker de mindre af det traditionelle politiske konfliktstof om netop klima-emnet. I stedet efterlyses der mere tid til eksperter i spalterne.
Hendes projekt hedder; “What is ‘Good’ Climate Journalism? Public Perceptions of Climate Journalism in Denmark.” — Du kan selv læse hele forskningen her.
Noget af det forskningen altså viser er, at det er særligt i klima-journalistikken, der er bud efter guides og løsninger. Dermed et ønske om, at man i klimajournalistikken også viser de muligheder, der er for at handle på de udfordringer, der naturligt ligger i emnet.
Det samme gør sig gældende i international forskning inden for samme emne. På Reuters Institute kan de se, at det er tydeligt, at de yngre og dem, der definerer sig selv som “venstre-orienterede” i højere grad interesserer sig for klima-journalistikken end de ældre og dem der definerer sig selv som “højre-orienterede”.
Det betyder, at vi som afsendere på klimajournalistikken bliver nødt til i højere grad end tidligere at forholde os til, hvem vores målgruppe er. Kommunikerer vi på den samme måde igen og igen kommer vi til at skubbe en stor gruppe fra os. Vælger vi i stedet at gå til emnet fra forskellige vinkler, er der væsentlig større sandsynlighed for, at vi rammer en større gruppe med vores klima-journalistik.
I grafen herover kan man se, at det er tydeligt, at jo yngre du er, i jo højere grad forventer du, at dit medie melder klart ud i forhold til, hvor de står i forhold til klima-dagsordenen. Samtidig kan man se, at jo ældre du er, jo mere forventer du, at dit medie først og fremmest er objektiv i tilgangen til journalistikken. Om dit publikum er ungt eller gammelt, rødt eller blåt, så er det inden for klimajournalistikken afgørende, at du er opmærksom på, at den samme artikel/udsendelse vil blive opfattet forskelligt alt efter, hvem der tænder for din journalistik. Så om du melder ud eller ej, bliver du og din journalistik opfattet derefter.
The Guardian går forrest
Et af de medier, der i allerhøjeste grad har været tydelige om, hvor de står i forhold til klima-dagsordenen er The Guardian. Her laver man årligt et nyt “klima-løfte”. De har her valgt, at klima er et vigtigt emne for dem, og publicerede fx sidste år hele 4000 klima-artikler. Derudover kan man se det i journalistikken ud fra deres sprogbrug. The Guardian er fx generelt meget tydelige om, at der er tale om “a climate — disaster” og ikke blot om klima-ændringer. Mediet er bevidste om, at de ord, de vælger at bruge, sætter en scene for journalistikken. Det har de blandt andet skrevet om her.
The Guardians Climate Pledge 2022 indeholder blandt andet løfter om, at de selv vil arbejde for at blive klima-neutrale som organisation. Er du nysgerrig på, hvordan de arbejder med det, kan du lytte til en lang række af overvejelserne i den 12 episoder lange podcast-serie: The biggest story in the world. Serien er helt tilbage fra 2015, men viser meget godt, hvor store overvejelser, der ligger bag, når et medie skal vælge at stå for noget, som The Guardian gør på klima-området.
Det er en overvejelse, jeg mener alle medier, der beskæftiger sig med klima-dagsordenen, må gøre sig. Blandt andet fordi, der i stigende grad er en efterspørgsel hos fremtidens mediepublikum på, at man som medie melder ud, hvor man står. I min optik er det ikke mere kontroversielt at melde ud, at man har et mål om at være med til at bekæmpe klima-krisen end at melde ud, at man som medie vil være med til at få flere til at stemme, eller bekæmpe dødsfald i trafikken, eller mobning i skolen. Under alle omstændigheder mener jeg, der er en diskussion, man skal tage på chefredaktørens kontor inden længe, hvis man ikke allerede har været der.
Når folk flygter fra journalistikken
Om medierne tager stilling eller ej, så er det i stigende grad afgørende, at der bliver arbejdet tydeligt med, hvordan man som medie skaber en troværdig relation til sit publikum. Der er nemlig en stigende grad, der aktivt vælger journalistikken fra. Ikke blot i Danmark, men globalt.
I Danmark erklærer ca 20 % af befolkningen sig enige i udsagnet om, at de ofte eller indimellem bevidst undgår journalistikken. Det er en generel stigning over de tre år, det er blevet målt. Og stigningen er generel på tværs af alle de lande, udviklingen bliver fulgt.
Når Reuters spørger, hvorfor folk generelt forlader medierne og bliver det, man kalder “News-avoiders” eller nyhedsundvigere på dansk, så er de tre mest afgørende årsager folk angiver til, at de undgår journalistikken, at de bliver i dårligt humør, ikke er sikker på, om de kan stole på journalistikken, og at de oplever at blive efterladt med en række problemer, de alligevel ikke kan gøre noget ved.
Derfor er det afgørende, at man arbejder konkret med at skabe tillid og tænker løsningsmuligheder med i journalistikken generelt og med Ida Willigs forskning om klimajournalistikken, bliver det ekstra afgørende også at tænke løsningernes med i klimajournalistikken specifikt.
Jeg har her samlet fem eksempler fra den første uge på COP27, som jeg synes, man som medie med fordel kan lade sig inspirere af, hvis man ønsker at skabe et loyalt publikum til sin klima-journalistik.
Fem eksempler på medier, der i denne uge har dækket klimaet så det fænger
1. BBC har generelt en bred og grundig dækning — de husker at inkludere håb:
Et konkret eksempel på netop den løsningsorienterede tilgang til klimajournalistikken under COP27 er fx den måde BBC går til emnet i artiklen; Climate change: Four things you can do about your carbon footprint. Artiklen er bygget op med fire konkrete råd til, hvad du selv kan gøre for at nedsætte CO2-udledningen. Du kan isolere dit hus, spise mindre rødt kød, flyve og køre mindre benzin-bil og til sidst kan du generelt købe færre nye ting.
Med BBCs gennemgang af disse konkrete individuelle tiltag, krydrer de deres generelle dækning med noget handlingsanvisende. På den måde bliver du ikke udelukkende efterladt med en lang række deprimerende informationer, du ikke kan gøre noget ved. Du kan ganske rigtigt ikke løse det hele, men du bliver klædt på med muligheder for at gøre noget.
2. TV 2 er ikke generelt specielt stærke på klima-dagsordenen, men har et godt eksempel på, hvordan det også kan gøres. I historien her, bruger TV 2 sensation som omdrejningspunkt for historien og fanger på den måde også folk, der ikke umiddelbart vil søge klima-journalistik:
TV 2 kom i denne uge på banen med et super godt eksempel på en klima-historie, der er lavet i en form, der spiller på blandt andet sensation på en måde, så historien ikke blot tiltrækker de på forhånd klima-interesserede. Historien præsenteres på en nyhed om, at elefanter gentagne gange raserer en landsby, der står tilbage uden nogen form for hjælp eller kompensation. Gennem historien får man en række oplysninger om, hvorfor klimaforandringer er årsag til en række nye problemer, vi ikke er rustet til at håndtere.
Du kan læse historien her: https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-11-13-foer-levede-de-i-harmoni-nu-raserer-elefanter-landsby-flere-gange-om-maaneden
3. Deutsche Welle dækker generelt klima-området grundigt, det gælder også COP27. Her er et eksempel, hvor de viser en enorm mulighed i et enormt problem.
Deutsche Welle går her til emnet med en tilgang, der viser, hvilken kæmpe udfordring det er, at Afrikanerne lige om lidt skal bruge lige så meget strøm som os. Men samtidig peger de i journalstikken på, hvilken stor mulighed, det udgør for afrikanerne, hvis de lykkes med at skaffe strøm til deres behov uden at fyre med kul og olie.
https://www.dw.com/en/can-africa-power-with-renewables-as-it-grows/a-63724998
4. SVT går bag om dækningen og viser, hvordan virkeligheden ser ud for en journalist, der dækker COP27
SVT viser, hvad værterne for COP27, Egypten, viser journalisterne og dermed forsøger at vise som billede af Egypten. Det er blandt andet kunst og kultur og klima-tiltag, mens det er væsentligt sværere for journalisterne at få adgang til virkeligheden bag facaden. Ved at vise denne del af virkeligheden, øger journalisterne og dermed SVT tilliden til deres journalistik, fordi de åbent viser de muligheder og forhindringer der ligger i at dække COP27 i år.
5. Covering Climate Now samler generelt gode råd sammen til klima-journalister. I denne sammenhæng sætter de fokus på det amerikanske valg i en COP27 sammenhæng
Covering Climate Nov er en organisation der er værd at følge, hvis man interesserer sig for klima-journalistik. I denne sammenhæng vil jeg fremhæve deres samling af viden og idéer til, hvordan man kan sætte klima i fokus i forbindelse med det amerikanske valg.
Vil du have endnu mere inspiration?
Vil du være med til at udvikle klima- journalistikken, så kom med på kursus i Odense d.21.-23. november.
Du kan se kurset her:
