Hvad jeg har lært af at arbejde med unge, debat og lokaldemokrati

Gerd Maria May
7 min readNov 5, 2021

--

De unge vil gerne være med i debatten, hvis den er konkret, konstruktiv og involverende. Men at diskutere partipolitik tiltrækker ingen. Dagsordenen skal være konkret og meget gerne defineres af de unge selv. Er det tilfældet, kan man til gengæld regne med engagerede unge, der tilfører debatten nye idéer, går nysgerrigt til værks og har en åbenhed for nye løsninger på tværs af det eksisterende. Det er noget af det, jeg har lært gennem de sidste fire år, hvor jeg har arbejdet med de unge og demokratisk dannelse og engagement.

Af Gerd Maria May, Room of Solutions

Kommunalpolitik er ikke en magnet i forhold til de unge. For de fleste kommer det nok ikke som en overraskelse, men en række erfaringer peger alligevel på interesse og engagement. Det træder tydeligt frem efter jeg har arbejdet med hundredevis af unge på tværs af landet op til kommunalvalget 2021. -At unge ikke dukker op til politiske debatter i hobetal betyder nemlig ikke, at de unge ikke interesserer sig for udviklingen i deres kommune. De interesserer sig bare ikke for magtfordelingen i byrådet eller blandt de traditionelle gamle partier.

For fire år siden fik jeg til opgave at finde ud af, hvordan man kan lave lokaljournalistik, der engagerer unge. Efter en masse forskellige forsøg er jeg landet på det helt oplagte svar, nemlig, at det skal tage afsæt hos de unge, og de unge skal involveres i en proces, der fører til fokus på løsninger på konkrete problemer. Og det skal foregå på en involverende og konstruktiv facon.

Skal de unge engagere sig aktivt i debatten, skal præmissen ændres fra at debatten er konfrontatorisk og en kamp om at råbe højest. For når de unge ikke deltager i den offentlige debat, betyder det ikke, at beslutningerne, der træffes her ikke interesserer de unge. Men skal de unge engageres, skal fokus flyttes fra konkurrencepræget partipolitik til fokus på, hvordan vi løser de aktuelle udfordringer. Får de unge lov til at komme til orde her, opstår der helt nye idéer til glæde og gavn for alle.

Den siddende borgmester, gymnasieeleven, der stiller op til kommunalvalget og en erfaren byrådspolitiker udgør panelet, da de unge i Thisted har sat trafik på dagsordenen. De fleste i salen bor langt væk fra deres uddannelsesinstitutioner og er afhængige af offentlig transport, men med busser, der kun går få gange i døgnet, er det et kæmpe benspænd for et godt ungdomsliv i Thy, vurderer de unge.

Borgmester Ulla Vestergaard (S), gymnasieelev og KV-kandidat Markus Munk Jensen (c ) og KV-kandidat for Alternativet Joachim Kjeldsen debatterer de unges forslag til at løse udfordringen med lokaltrafikken i Thy. Naja og Cecilie fra Thisted Gymnasium fremlagde på vegne af de unge problemer og mulige løsninger for politikerne.

Emnet er langt fra nyt — og det har været på dagsordenen i utallige debatter i årevis. Men i Løsningernes Rum i Thisted skete der alligevel noget nyt.

Løsningernes Rum er en debatform, der afslutter et månedslangt forløb, hvor de unge har arbejdet med at undersøge problemer og løsninger inden for et emne, de selv har valgt. I Løsningernes Rum inviteres de beslutningstagere, de unge vurderer kan løse problemet. Beslutningstagerne bliver inviteret til selv at have et bud på en løsning på de unges problem med, og så forberedes de på, at debatten handler om at finde løsninger, ikke at finde fejl hos hinanden.

Undervejs i debatten involveres publikum løbende ved at svare med de røde og grønne kort, de har fået udleveret ved ankomsten. På den måde kan man lynhurtigt afkode, om en løsning vinder genklang eller om et problem er generelt.

De unge har måneden op til debatten arbejdet med at definere, hvad de mener er de vigtigste emner til kommunalvalget i Thisted kommune. De har undersøgt problemet og ledt efter løsninger på det. Så da dagen for debatten oprander er de unge klædt stærkt på til at deltage i den debat, de selv har sat dagsordenen for. Politikerne er nemlig inviteret til at debattere det, de unge har valgt — og alle politikere er blevet bedt om at have forslag med til løsninger. Selvom det er politikerne, der har ansvaret for området og for de flestes vedkommende har arbejdet med emnet gennem flere år, er det de unges idé, der er ny, brugbar og relevant. Idéen bliver taget med videre til udvalget i byrådet, der har ansvaret — og de vil nu forsøge at få de unges forslag implementeret.

Det sker igen og igen, når jeg afholder denne slags debatter, at der opstår løsningsforslag, der ikke har været i spil før, og som efterfølgende bliver sat i spil til glæde for alle involverede.

I Thisted gik forslaget helt konkret på trafik-udfordringen, at uddannelsesinstitutionerne skulle koordinere mødetider og forsøge at få busselskabet til at indrette sig efter det. — En helt simpel og let tilgængelig løsning. Den var bare aldrig blevet afprøvet før — men det bliver den nu.

Deltagerne til en debat i Løsningernes Rum involveres løbende i debatten ved at give deres mening til kende ved hjælp af de røde og grønne kort, de får udleveret ved ankomsten til debatten. Billedet her er fra en debat i Løsningernes Rum i byrådssalen i Middelfart.

I Middelfart var genbrug og madspild blandt andet på dagsordenen, og både erhvervsfolk og borgmesteren tog de unge seriøst og fik helt konkrete løsningsforslag med sig med fra debatten. Her er det fjerde gang, Middelfart gymnasium kører forløbet om konstruktiv og involverende journalistik og debat for deres 2.g’ere.

I Faaborg-Midtfyn satte de unge blandt andet kønsroller i det offentlige rum på dagsordenen. Både borgmesteren og de unge KV-kandidater tog konkrete forslag med direkte fra debatten.

I Faaborg-Midtfyn udviklede en debat om cat-calling og gratis bind og tamponer sig til en debat om sexualundervisningen i folkeskolen — et område lokalpolitkerne har direkte indflydelse på. Her blev politkerne, på baggrund af de unges input, enige om at undersøge muligheden for at tilbyde ekstra undervisning til de lærere, der står for sexualundervisningen i kommunen. De unge efterspørger undervisning i køn og grænser. Mor, far og børn er ikke længere den eneste rigtige måde at leve sit liv på, men det afspejles ikke i høj nok grad i undervisningen, oplever de unge.

De unge påvirkede debatten på en måde, så det blev til en snak om kæmpestore svære emner i en helt konkret og konstruktiv kontekst. Både de unge og politikerne gik opløftede fra debatten. Politikerne med nye idéer til at løse et svært problem, og de unge med en glæde over at blive set og hørt, og en tro på, at det nytter noget at blande sig.

Da jeg efter debatten gik ud af byrådssalen sammen med de unge hørte jeg en af de unge sige; -Jeg følger mig helt vigtig, når vi er her og politikerne faktisk lytter på det, vi synes, er det vigtige.

Demokratisk selvtillid

Om busserne i Thy nu kommer til at køre på en måde, så alt er løst, eller problemer med kønsidentiteten ikke fylder mere eller om der er fundet en endegyldig løsning på madspild, det vil tiden vise. Men jeg tror, debatterne og de unges indspil kommer til at hjælpe lidt af problematikken på vej. Og så er jeg — vigtigst af alt, sikker på, at debatten kommer til at betyde, at de unge nu ved, at demokratiet faktisk også er deres. Efter debatten kom flere unge hen til mig og fortalte, at de var glade for at have været med til at gøre en forskel, og at det var fedt, at de blev taget seriøst af politikerne.

En af de deltagende gymnasielærere sagde, at han var overbevist om, at der efter debatten var klart flere, der ville stemme til kommunalvalget, end der havde været, inden debatten blev afholdt. Og det er jo lige præcis det, det handler om: At klæde de unge på med demokratisk selvtillid på en måde, så de oplever, at det nytter noget at blande sig. Og at deres idéer er mindst lige så gode som alle mulige andres.

En af de ting, der går igen, når de unge har sat dagsordenen i Thy, i Faaborg Midtfyn, på Nordfyn i Middelfart eller hvor debatten er blevet afholdt, så er det, at de unge har noget på hjerte. Der er ting, de oplever som udfordringer i deres hverdag, som de “voksne” politikere ikke nødvendigvis ser. Og de unge kan finde løsninger, som de ældre ikke ser. Det er derfor ikke bare for de unges skyld, de skal have en plads i debatten. Det er i høj grad også for samfundets og demokratiets skyld. Diversitet er efterhånden accepteret som en afgørende præmis, når de bedste beslutninger skal træffes. Men fortsætter vi med at debattere, som det foregår de fleste steder i dag, så mister vi en afgørende del af den danske befolkning.

Undersøgelser viser gang på gang, at de unge trækker sig fra debatten, når den bliver hård og konfrontatorisk. Skal vi have dem med, er det helt afgørende, at vi ændrer formen fra at være en konkurrence om at råbe højest, italesætte de andre som dumme og være sikre på, at vores egen løsning er den eneste rigtige. I stedet skal debatten være konstruktiv, løsningsorienteret, involverende og engagerende.

Projekterne er blandt andet støttet af Tuborgfondet og Kulturrummet i Thy.

Du kan læse mere om RYK din verden her: https://roomofsolutions.dk/ryk

Du kan læse mere om debatformen Løsningernes Rum her: www.roomofsolutions.dk

--

--

Gerd Maria May
Gerd Maria May

Written by Gerd Maria May

Founder of Room of Solutions. Believes that journalism is a part of the solution. The climate debate is the most important thing to help improve.

No responses yet