Journalist — Kend dit publikum

- Fem måder, du kan komme tættere på dit publikum i dag

Billedet her er fra et debatmøde i konceptet “Løsningernes Rum” — Her lytter man hele vejen både til dem, der taler, og dem der lytter. — De røde og grønne kort gør det let at komme til orde — og det gør det let for moderatorerne at se, hvor interessen er hos tilhørerne.

Når journalistik ikke har et publikum, er det i bedste fald kunst, i værste fald spild af tid og ressourcer. Alligevel er der stadig mange steder modstand mod at bruge data til at måle journalistikkens relevans.

Af Gerd Maria May

Historien er godt skrevet, den er vigtig, og journalisten har arbejdet på den i en uge. Men den har ingen læsere.

-Det er ikke et usædvanligt scenarie, men det er relativt nyt, at det er en snak, redaktøren og journalisten har, efter historien er publiceret.

For bare fem år siden sad jeg de fleste morgener på chefredaktørens kontor og forberedte sammen med resten af redaktionsledelsen dagens efterkritik. Vi bladrede i papiravisen, og nogle gange havde vi hver især skrevet i margenen eller understreget vigtige pointer. Vi diskuterede kildevalg, vinkler, sprog og væsentlighed. Efter en grundig debat satte en af os sig til tasterne og så blev dommen skrevet ned og sendt ud til de mange journalister, der havde knoklet for at lave en god, relevant og væsentlig avis til læserne. Her fik de at vide, hvad der i følge redaktionsledelsen var godt, og hvad der ikke fungerede. Hvad der skulle være mere af, og hvad der skulle skrues ned for. En beslutning, der blev truffet på baggrund af mavefornemmelse, erfaring og publicistiske mål. Ingen af os vidste på det tidspunkt, hvordan læserne havde taget imod historien. Om den overhovedet havde et publikum, eller om den blev læst, delt og debatteret i begejstring. Vi vidste ikke, om der var gang i en debat, som vi kunne følge op på, eller om historien var død ved tryk.

Data var for tabere

At skele til hvad der var blevet læst på nettet, var i flere år noget, der blev set ned på. Antal klik kunne ikke måle sig med redaktørernes vurderinger, var opfattelsen. -Og det er den jo heldigvis stadig de fleste steder. For selvfølgelig kan data ikke stå alene, hvis man vil være publicist. Men opfattelsen af, at redaktørerne og journalisterne alene ved, hvornår en historie er en succes, er heldigvis også ved at blegne de fleste steder. Data er en mere og mere anerkendt deltager i debatten om, hvad der er god journalistik, og nuanceringen af, hvad data kan bruges til, og hvornår der skal publicisme til, er også tiltagende.

I salgsafdelingen i mediehusene har data i årevis været helt centrale. Både når der skulle lægges strategi, når der skulle evalueres og forfremmes og ansættes eller fyres. Skærme med den mest sælgende eller den, der havde gennemført flest opkald har længe hængt på væggene i salgsafdelingerne. Og de er ikke kun til pynt. Hvis en sælger performer særligt godt, har det ofte indflydelse på lønnen, og andre er nysgerrige for at høre, hvad det er, hun gør for at lykkes med at sælge. Der bliver snakket tip og gode råd ved kaffemaskinerne, og kollegerne prøver at lære af hende.

Men skifter man etage og træder ind til journalisterne, så gik der mange år, før skærmene med performance-tal fulgte trop i redaktionslokalerne. Og selv de flotte tal var ikke nødvendigvis noget at være stolt af her, syntes oplevelsen at være. Årsagen til, at der er gået så lang tid, før data begynder at blive et anerkendt værktøj, når man skal vurdere journalistik, handler ikke kun om en særlig journalistisk kultur, men også om, at det er svært at måle, hvad der bliver opfattet som kvalitet.

En artikel med mange klik er ikke nødvendigvis det samme som en god artikel. Nogle gange kan en begivenhed alene bære en lang række klik, uanset om det er god journalistik, der beskriver begivenheden eller ej. Andre gange er en rubrik strammet så meget, at den godt nok tiltrækker klik, men efterfølgende trækker et spor af skuffede læsere bag sig.

Diskutér dine data

Diskussionen om data og journalistik er derfor helt valid og vigtig at tage og ikke mindst at blive ved med at forholde sig til. Men at undlade at forholde sig til data er en fejl. Det gælder både for chefer og journalister i mine øjne.

At nægte at forholde sig til den viden, man kan skaffe sig gennem data om, hvordan ens publikum tager imod journalistikken er forkert. Og det er en arrogant tilgang til det journalistiske håndværk. Hvis man har valgt at arbejde som journalist, må man gå ud fra, at det er fordi, man mener, journalistikken er vigtig i vores samfund på den ene eller anden måde. Og når der så i dag er en mulighed for at finde frem til, hvordan flest muligt relevante modtagere kan blive præsenteret for journalistikken, må man ikke undlade at forfølge de muligheder. At data ikke alene skal definere en god historie er forhåbentlig også en selvfølge på alle redaktionerne i dag.

I en stor del af de danske redaktionslokaler er data i dag ikke en naturlig del af den journalistiske beslutningsproces. Mange steder hører data til på chefkontorerne, mens journalisterne i store træk gør som de plejer. Men mulighederne for at bruge data i den journalistiske proces er tilstede hos alle. Her er fem bud på, hvordan man kommer i gang, hvis man ikke allerede er der.

Fem måder at komme igang med at bruge data i den journalistiske proces

Invitér til fokusgruppemøde — Har I ikke ikke en stor afdeling, der løbende holder fokusgruppemøder omkring din journalistik, så gør det selv. Sæt et møde op med en håndfuld eller to fra dit publikum og tag en snak med dem. Hvis dem en række forskellige artikler eller indslag og lad dem tale om dem. Hør hvad de bider mærke i og få dem evt til at klippe og klistre i tidligere udgaver og lad dem sammensætte deres yndlingsudgave.

Lyt til dem, der lytter — I debatkonceptet Løsningernes Rum kan du engagere og lytte til dine tilhørere, også uden de siger noget. Ved at give deltagerne røde og grønne kort, kan du hele vejen gennem et debatmøde spørge ind til dine tilhørere, og herude fra dreje debatten, så den giver mest muligt mening for dem, der er tilstede.

Spørg dit publikum digitalt — Du kan helt simpelt bruge en digital formular i bunden af din artikel eller efter dit indslag og her spørge dit publikum, hvad de gerne vil høre mere om. Du kan spørge med afsæt i en historie, du publicerer, hvordan du skal følge op, eller du kan spørge, inden du går i gang, om der er nogen, der kender til kilder eller noget, du bør vide. Sådan arbejder Zetland fx med at forstå og involvere deres publikum.

Se på de data der nu engang er tilgængelige — Tag afsæt i de data, der er tilgængelige. Har du ikke en stor analyseafdeling, der serverer data for dig, så tag fat hvor du kan. — Hvordan reagerer publikum på sociale medier? Kan du måle eller tælle, hvor mange lytterhenvendelser, der kommer på en efterspørgsel eller noget tredje, der passer til din arbejdsplads. Når du har fundet et sted at tage fat, så notér dig, hvordan læserne via data reagerer på dine historier. Læg mærke til, hvad der går igen, når en historie får meget opmærksomhed, og om der er noget, der går igen, når en historie ikke rammer et publikum. Prøv at træk egne konklusioner ud og test dem af. — På den måde kan du, hvis du er på egen hånd, lige så stille blive bedre til at forstå dit publikum.

Fem er fint — Gør som Ingeniøren; start med at spørge fem personer i målgruppen, hvad de synes, og tag afsæt her. — Det er ikke et repræsentativt udsnit af befolkningen — eller for den sags skyld af læser/lytter/seer-skaren, men det giver ret hurtigt en fornemmelse af, hvor vi er på vej hen. I Ingeniørens Hus kalder de metoden “five is fine”.

Og til slut kan jeg selvfølgelig ikke anbefale nok, at du holder dig opdateret. Så søg viden — Selvom netop dit publikum naturligvis er unikt, er der meget god viden at hente ved generelt at holde sig opdateret på medieudviklingen. Her er der en lang række steder, du kan blive klogere på dit publikum. Der er selvfølgelig de helt oplagte steder som DR Medieforskning, Reuters Digital News Report og Mediernes Udvikling i Danmark. Derudover er et af mine favoritsteder til ny viden og forskning på medieområdet twitter. Her har jeg bygget mig et feed, hvor jeg kan være sikker på, at få besked, når ny spændende viden dukker op.

Så … Drop angsten for data, erkend, at den er mangelfuld og brug den viden du kan få ud af dataerne sammen med din publicistiske tilgang og bring så journalistikken tættere på sit publikum.

Jeg har arbejdet med denne tilgang til journalistikken gennem mange år, og vil gerne hjælpe dig med at komme tættere på dem, du skal være noget for. — Det kan være i et projekt på dit medie eller du kan komme på et af mine kurser.

Kom med og lær hvordan du gør din journalistik mere relevant for dit publikum:

Vil du lære mere om, hvordan du målretter din journalistik til dit publikum, så kan du komme med på et af de her to kurser til marts se mere her:

https://roomofsolutions.dk/kurser

Meld dig til, eller send mig en mail, hvis du vil høre mere.

Og husk, at der er dobbelt op på tilskud fra Pressens Uddannelsesfond i foråret 2022, så det er super billigt at få ny viden og inspiration til at komme tættere på dit publikum.