Løsningernes Rum

Den demokratiske samtale fungerer kun, når vi ved, hvad vi taler om. Men når den del er på plads, bliver det først for alvor meningsfyldt, når vi bruger samtalen til at inspirere hinanden til, hvordan vi kan løse de problemer, vi står med. Løsningernes Rum gør netop det.

De røde og grønne kort rejser sig som et stort farvet skakbræt. Alle stolene er fyldt op til mødet i Løsningernes Rum på Folkemødet på Bornholm. Emnet, der skal diskuteres løsninger på, er frivillighed i kommunerne. I panelet er en række eksperter stillet op side om side, forberedt med løsningsforslag, der skal diskuteres. Men på stolerækkerne sidder et hav af dem, der lever løsningernes i deres hverdag. Engagerede danskere med holdninger, erfaringer og ønsker om at bidrage til gode løsninger fremover.

Jeg indleder timen i Løsningernes Rum med at spørge, om der er folk i rummet, der har erfaringe med frivilligt arbejde, og det er hurtigt tydeligt, at det ikke kun er i panelet, både erfaringen og de gode idéer er tilstede.

Løsningernes Rum er en debatform, der involverer alle i rummet i at finde frem til mulige løsninger på det problem, der er på dagsordenen. Udgangspunktet for debatten er en grundlæggende viden om problemet, der skal diskuteres samt en ramme om debatten, der gør det tydeligt, at det i den time debatten varer ikke handler om at placere skyld, men om at inspirere til mulige løsninger.

Medierne og Løsningernes Rum

Mediernes rolle er først og fremmest at oplyse borgerne. At sørge for, at samtalen i samfundet er baseret på viden og ikke blot på fordomme og forældede informationer. Men opgaven slutter ikke der. I takt med at viden i stigende grad bliver demokratiseret ved at være tilgængelig på langt flere måder end blot gennem medierne, ændrer rollen sig for medierne.

Rollen for medierne er i dag primært opdelt i tre trin. Der hver i sær forudsætter hinanden.

Som det første skal der oplyses om, hvad der foregår. Hvad er status, hvad sker der hvornår, hvem er involveret osv. Først når den del af journalistikken er gennemført, kan man gå videre til den næste.

Andet skridt handler om at undersøge årsagerne til, at vi står i den givne situation. Her er opgaven at kaste lys på problemerne, give den lille mand en stemme i debatten og holde dem med magt ansvarlige.

Mediernes rolle er her at afdække, hvem der har levet op til deres ansvar og hvem der ikke har. Det er her, mediernes rolle stopper i traditionel opfattelse i manges øjne.

I min optik er opgaven dog slet ikke slut her. Langt fra. Men her ændres journalistens rolle. Hvor det i de første to skridt for journalisten handler om at skaffe fakta og trække dem frem i lyset, er rollen i det tredje skridt i stedet at arbejde konstruktivt med de fakta, der nu er på bordet. Herfra er det journalistens rolle at være facilitator.

De tre skridt er tydeligt beskrevet i skemaet fra Constructive Institute herunder:

Skemaet herover er udviklet på Constructive Institute på Aarhus Universitet, hvor man arbejder målrettet på at udvikle og udbrede den konstruktive journalistik.

Det er her i den tredje søjle, Løsningernes Rum udspiller sin rolle. Når der er fakta på bordet, problemet er undersøgt og bragt frem i lyset. Så er det tid til at samle de relevante spillere til nysgerrigt at afsøge mulige løsninger på problemet.

På Bornholm sidder 150 mennesker klar med et grønt og rødt kort, så de løbende kan give deres mening til kende, når forskellige løsningsforslag bliver lagt frem. Kommunen skal give mere lempelige vilkår til de frivillige foreninger, lyder et forslag fra panelet, og da jeg spørger ud i rummet, om det er en god idé, rejser der sig at hav af grønne kort. Det kan jeg så med det samme tage videre til repræsentanten fra kommunen. -Er det noget, I kan gøre noget ved? Spørger jeg. Og med den massive opbakning fra salen, er det hermed et punkt på næste møde i det relevante udvalg. Men hvordan det skal kunne lade sig gøre, er der stadig ingen svar på. Men igen er ressourcerne i rummet i spil, og flere blandt publikum byder ind med forslag til løsninger, der fungerer andre steder.

Løsningernes Rum fungerer ved at trække på alle ressourcer i rummet. Det er ikke blot eksperterne i panelet, der kommer til orde. Alle får mulighed for at give deres mening til kende. De røde og grønne kort er gennem debatten et levende, tydeligt og meget nærværende demokrati, der skaber grundlag for en levende demokratisk samtale, hvor både eksperter og tilhørere kan få deres stemme hørt.

Inden en debat i Løsningernes Rum går i gang bliver rammerne skitseret: -Det handler om at inspirere hinanden til mulige løsninger. Målet med debatten er ikke at fastlægge skyld eller fejl. Den del af opgaven skal løses et andet sted. Derfor er det afgørende at moderatoren konsekvent lukker ned, når debatten drejer sig i retning af, hvem der har lavet hvilke fejl. Det er ikke fordi det ikke er vigtigt at få afklaret, men fordi den opgave ikke hører til i Løsningernes Rum.

Når rammerne er lagt klar fra begyndelsen er det også let at slukke for en mikrofon eller helt fjerne den, hvis kommentarerne alligevel drejer sig i den retning i løbet af debatten.

I Løsningernes Rum er tiden ved at løbe ud for debatten og de mange forslag, der er dukket op den seneste time, er blevet skrevet op på “Løsningernes Væg”, hvor man efterfølgende kan skrive de forslag op, man ikke nåede at komme frem med, inden tiden var gået. Det sidste spørgsmål lyder; Går I fra mødet i Løsningernes Rum med ny inspiration? Og et hav af grønne sedler rejser sig.

Har du lyst til at få modereret en debat i Løsningernes Rum, så tag fat i mig.

Gerd Maria May: 24 64 25 16