Magi opstår, når journalisten træder ned fra tårnet og ud på torvet
Påtager journalisten sig en ny rolle, kan journalistikken være med til at løse et hav af samfundsmæssige problemer. Lige nu er der gang i et tydeligt eksempel på netop det på Østerbro i København.
Af: Gerd Maria May, Room of Solutions
På Østerbro har 24-årige Therese forgæves søgt efter et job gennem de sidste mange år, men afslagene bliver ved med at strømme ind. Hun er ellers ikke kræsen.
Jeg vil bare gerne arbejde i en kantine eller i et køkken. Det har jeg gjort før, som medhjælper og det var jeg rigtig glad for også. Faktisk vil jeg rigtig gerne bare arbejde og have en dagligdag, hvor jeg gør en forskel, siger Therese til journalist André Bendtsen fra ØsterbroLIV. På lokalavisen ØsterbroLIV har de nemlig sat sig for at bruge det talerør, deres medie er i lokalområdet til at hjælpe Therese med at finde et job.
Som et nytårsfortsæt har lokalavisen besluttet sig for at hjælpe handicappede på Østerbro i job, og dermed hjælpe virksomheder med at få noget af den arbejdskraft, de mangler. Med den beslutning om at agere konstruktivt og involverende flytter journalistens rolle sig fra at stå i tårnet, hvor den primære opgave er at overskue og oplyse og ned på torvet, hvor der oven i den traditionelle rolle også er opgaven med at skabe mulighed for forandring. Ved at arbejde på den måde, flytter journalisterne fokus fra udelukkende at lyse på problemet, men vælger med denne tilgang til journalistikken også at undersøge de mulige løsninger. Det er netop sådan den konstruktive og involverende journalistik fungerer. Den undersøger, om der er et problem, undersøger hvor stort problemet er, og hvem der er ansvarlig. Først herefter tager den det næste skridt, nemlig at undersøge, hvilke mulige løsninger, der er på problemet.
Den konstruktive og involverende journalistik har ikke som mål at løse problemet, men at vise mulige løsninger på problemet. Herefter er det op til de involverede at bruge de nye oplysninger, mediet har gravet frem til at gøre en forskel og rykke verden et nøk i en bedre retning.
Lykkes det ØsterbroLIV at hjælpe Therese i job, betyder det ikke, at problemet med at få handicappede i job nu er løst. Men gennem den vedvarende dækning af, hvordan løsningerne opstår, skaber journalistikken en indsigt i, hvad der KAN gøres for at hjælpe med at løse problemet, og derudfra er det så op til de involverede at plukke i de muligheder, researchen har bragt frem og herudfra forhåbentlig medvirke til at få flere handicappede på Østerbro i job.
Fra information til relation
Når journalistikken ikke blot undersøger og fremlægger problemer, men også løsninger, ændrer journalistikken sin rolle i samfundet og i samfundsdebatten. I stedet for, at journalistikken er noget man kun vender sig mod, når man mangler oplysninger, bliver journalistikken også noget, man søger, når man har brug for løsninger.
Når journalistikken fungerer med afsæt i et behov hos modtagerne, med inspiration og baseret på nuancer og tillid, så er sandsynligheden for, at der opstår en relation mellem modtager og afsender langt større, end når journalistikken udelukkende oplyser. På engelsk kaldes denne form for journalistik ‘solution and engagement-journalism’. Ordet engagement kan forstås på flere måder. Det er selvfølgelig en beskrivelse af, at man engagerer sig og at man engagerer sit publikum i den journalistik man laver. Men engagement betyder jo også “forlovelse” på engelsk, og denne forståelse af ordet, synes jeg, er ganske sigende. Når man indgår i en forlovelse, gør man det (forhåbentligt) fordi, det gavner begge parter. Både modtager og afsender får noget ud af relationen. Samtidig bygger en forlovelse på tillid. Tillid til, at man vil hinanden det bedste. Den forståelse, vil jeg gerne arbejde for, at vi kan få ind i relationen mellem medier og dem, de dækker. Derfor fremhæver jeg eksemplet med Therese fra Østerbro, der leder efter et job. Den rolle ØsterbroLIV indtager ved at undersøge mulighederne for at hjælpe lokale handicappede i job er til gavn for både medie og lokalsamfund.
Dilemmaer i den konstruktive og involverende journalistik
Når et medie på denne måde vælger at arbejde for at løse en samfundsmæssig opgave, opstår der helt naturligt en lang række dilemmaer, man som journalist og medie skal forholde sig til gennem processen. Hvem skal man hjælpe — og hvem skal man ikke hjælpe, hvilke arbejdspladser skal man fremhæve, hvilke løsninger er gode nok til at blive beskrevet, er man sikker på, at Therese fortæller hele historien, eller ligger der andet bag osv osv.
Disse dilemmaer er naturligvis vigtige at forholde sig til, men det er ikke nyt for journalister at skulle navigere i den slags. Faktisk er det netop det, journalister er uddannet til. Hver eneste dag vælger vi mellem et utal af mulige historier, vi kan kaste os over, vi vælger hvilke kilder, vi skal bruge til at fortælle historien. Vi vurderer, hvem der kan fungere som ekspert, og vi undersøger om de ting, vi bliver fortalt holder vand. Sådan er det grundlæggende arbejde for en journalist. Så selvfølgelig kan man som journalist, redaktør og medie navigere i det minefelt af dilemmaer. For det er det, vi er uddannet til. Opgaven er som sådan ikke hverken ny eller svær for en journalist. Men den kræver, at man fra mediets side aktivt vælger at påtage sig denne rolle. Og det kræver, at man går til opgaven med at researche på løsninger nøjagtigt lige så seriøst som, når man researcher på problemer.
Fra Oplysning til service
Vælger man som medie at skifte fokus fra at undersøge problemer til at undersøge løsninger, så ændrer man samtidig det aftryk, man efterlader hos modtagerne af journalistikken.
Undersøgelse efter undersøgelse viser, at folk forlader de publicistiske medier med den begrundelse, at det gør dem i dårligt humør at følge med i nyhedsstrømmen. De oplever, at de bliver præsenteret for en række problemer, som de ikke oplever, de selv har nogen indflydelse på. Derfor er den involverende og konstruktive journalistik ikke blot god for demokratiet og vores samfund som helhed. Den konstruktive og involverende journalistik er også en mulighed for at fjerne den barriere, det nuværende fokus på problemerne er for store dele af befolkningen. Det vil ikke blot føre til at færre bevidst søger at undgå nyhedsmedier. Det vil også føre til at flere er bedre oplyst og som en sidegevinst at de publicistiske medier fastholder flere brugere.
Kom med og lær mere om denne type journalistik
Har du lyst til at lære mere om denne type journalistik, kan du komme med på et tre-dages kursus i Odense fra 1.-3. marts. Læs mere om kurset og tilmelding via linket her — og husk, at der er dobbelt tilskud fra Pressens Uddannelsesfond, så det er rørende billigt at lære nyt og måske lære at skabe magi for netop modtagerne af din journalistik;-)
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/involver-dit-publikum-i-din-konstruktive-journalistik/
Kilder jeg henviser til i artiklen:
Årsag til News-avoidence: https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/news-avoidance-uk-remains-high-lockdown-restrictions-are-eased
Kampagnestart hos ØsterbroLIV: https://osterbroliv.dk/artikel/giv-et-arbejdsliv-i-nyt%C3%A5rsgave-hyr-en-person-med-handicap
Fakta om handicappede og arbejdsløshed: https://www.vive.dk/da/nyheder/2020/stigende-beskaeftigelse-blandt-personer-med-handicap/
