Medierne kan vinde befolkningens tillid
Ny undersøgelse fra Kulturministeriet viser, at næsten halvdelen af den danske befolkning er bekymrede for om “fake news” forhindrer dem i at få de oplysninger, de ønsker.
Skal medierne vinde befolkningens tillid, skal de åbne op. Både når de vælger, hvad de skal bruge deres tid og kræfter på, og om hvorfor og hvordan de gør, som de gør.
af: Gerd Maria May
Hvad stoler du mest på? En historie din gode ven fortæller dig, eller en du får fortalt af en fremmed? Det er let at svare på, ikke?
Selvfølgelig stoler vi mest på den historie, vi får fortalt af en, vi stoler på. Og helt kort fortalt er det det, medierne skal arbejde efter, hvis de vil vinde befolkningens tillid. De skal åbne op, være konsekvente i, hvordan de agerer og erkende, hvis de tager fejl.
Jeg beskriver det med titlen på min bog således; medierne skal flytte sig “Fra tårn til torv”. Medierne skal tættere på deres publikum, de skal være i kontakt med dem, de skal være noget for på en måde, så journalistikken ikke bliver oplevet som noget, der kommer fra en maskine, men som noget, der er produceret af rigtige mennesker, man kan stole på.
Ser man nærmere på tallene om tillid, har de altid vist, at tilliden til de medier, man selv bruger er højere end tilliden til medier, man ikke selv bruger. Det er selvfølgelig en god ting — og det peger heldigvis på, at der er mere tillid til de danske medier, end rygterne peger på. Samtidig understreger det pointen omkring, hvordan man kan øge tilliden ved netop at være tættere på.
Den journalistiske model FINT, som jeg har udarbejdet, bygger netop på, at tilliden er det grundlæggende for journalistikkens succes. Er der ikke tillid til afsenderen af journalistikken, er den ikke noget værd. Grundig research, flotte billeder og formidabel formidling er ingenting værd, hvis modtageren ikke har tillid til, at det, der rent faktisk står i teksten, er korrekt. Derfor er tillid en af de mest grundlæggende udfordringer ethvert medie, skal tage op.
Bedre end sit rygte
20% af den danske befolkning svarer i den undersøgelse, der i dag er blevet offentliggjort af Kulturministeriet, at de ikke tror på, at de nyhedsmedier, de selv bruger er til at stole på. — som du kan læse i rapporten her.
Andre tal i rapporten tyder dog på en høj grad af tillid generelt set: I alt tror 66 % af danskerne på, at de nyhedskilder, de selv benytter, er sande, og når de bringer falske nyheder, sker det ved en fejl. Kun 20 % er altså uenige i det i større eller mindre grad.
Det vil sige, at langt de fleste danskere har tillid til de medier, de selv bruger. Undersøgelsen viser også, at jo yngre mediebrugerne er, jo større er mistilliden til medierne. Tænker man nærmere over det, giver det umiddelbart god mening. De unge er vokset op med et helt andet medieforbrug end de ældre. De sociale medier er den primære kilde til de unges medieforbrug, så det er faktisk godt, at der er en vis form for skepsis blandt de unge. Udfordringen er så, at de skal klædes på med viden om, hvordan man tjekker, hvad der er fup og hvad der er fakta.
Et større problem, som rapporten peger på er, at knap halvdelen af danskerne er bekymrede for, om fake news forhindrer dem i at vide, hvad der i virkeligheden foregår. Det er i min optik det farligste signal fra undersøgelsen. For der skal ikke meget til at gå fra, at man ikke ved, om man kan stole på den information, man søger svar på, til at man helt stopper med at søge efter informationen. Og holder man først op med at holde sig informeret og deltage i den demokratiske debat på et oplyst grundlag, så er det jo ikke blot medierne, der er i fare. Det er hele det demokrati, vi har bygget vores samfund op omkring.
Demokratiet er i fare
Når vi har skabet et system, hvor alle mand har lige meget indflydelse gennem vores demokratiske valg, er der en uoverskuelig risiko forbundet med, at folk ikke stoler på den oplysning om samfundet, de modtager. I følge Reuters digital news report er en af de mest afgørende årsager til at folk holder op med at følge med i medierne, at de ikke er sikre på, om de kan stole på medierne. Ikke nok med, at man ikke aktivt følger med, der er også en stigende gruppe, der aktivt undgår nyhedsmedier. I følge Reuters er det helt op imod 32%, der aktivt undgår nyhedsmedierne. Årsagerne er primært, at de bliver i dårligt humør, men også at de ikke er sikre på, om de kan stole på medierne og at de får serveret nyhederne på en måde, så de alligevel ikke føler, der er noget, de kan gøre ved det.
Ser man på de svar og sammenligner dem med dem, kulturministeriet i dag er kommet ud med, peger rigtig meget på, at det er noget ikke bare medierne, men også det danske demokrati som institution skal tage alvorligt.
Når vores samfund bliver styret ud fra, hvad den enkelte ved og dermed sætter sit kryds ud fra, er det helt afgørende, at så mange som muligt ved så meget som muligt om, hvilken forfatning vores samfund reelt er i.
Har en for stor del af befolkningen en overdreven angst for fx at få indbrud i deres hus (selvom antallet af indbrud er faldet de sidste ti år) så vil man i højere grad stemme på et parti, der vil arbejde på at fjerne den trussel. Men hvis den trussel ikke er reel, vil det føre til et helt skævt forbrug af vores allesammens ressourcer.
Deter derfor helt afgørende for ethvert demokrati, at befolkningen er så oplyst som overhovedet muligt. Så kan den enkelte udfra en konkret viden om status i samfundet danne sin egen holdning til, hvor vi skal hen herfra og så stemme ud fra det. Men ved folk ikke, hvad der foregår, eller endnu værre har de et forkert indtryk af, hvordan det står til, så er demokratiet ikke meget værd. Netop derfor er det helt afgørende, at medierne får skabt tillid til sit publikum i en grad, så man nok skal være skeptisk, men ikke grunlæggende i tvivl om, hvorvidt man kan få korrekte oplysninger om generelle emner via de danske medier.
Sådan kan det gøres — tre eksempler på tillidsskabende adfærd
I denne uge er der tre helt konkrete eksempler, jeg vil fremhæve som nogle, man kan lade sig inspirere af, når man som journalist eller som medie vil arbejde på at skabe eller genskabe tillid.
Det emne, der har optaget os alle de seneste dage har naturligvis været Christians Eriksens helbred. Han har det gudskelov godt — eller så godt som man nu kan have det, når man ligger i en hospitalsseng i stedet for at drøne rundt på nationalscenen som en af Europas bedste til det, man gør. Men noget af det, der skete i de timer, hvor al forberedelse og erfaring blev skubbet ud til siden og instinkter og naturlig reaktion tog over var, et eksempel på, hvordan man kan skabe tillid.
Da landsholdets træner Kasper Hjulmand inviterede pressen ind til pressemøde, var han ikke bare en landstræner, han var et menneske med følelser og tvivl, og han lod os alle se det. Han trådte ned fra tårnet og ud på torvet til os allesammen. Han lod os se hans sårbarhed og i denne sammenhæng hans tvivl. For at skabe tillid er det nemlig ikke nødvendigvis det rigtige at holde entydigt fast på, at man ikke har lavet en fejl, som mange mediechefer ofte gør, når de ender i den situation.
Kasper Hjulmand fortalte, at han var i tvivl om, hvorvidt han skulle have ladet sine spillere spille kampen færdig. Han fortæller, at han har dårlig samvittighed over, at han lod dem komme på banen igen. I stedet for, at den udmelding får os til at miste tilliden til landstræneren mener jeg, der sker det stik modsatte. Ved at han åbner op om, at han måske har lavet en fejl, stiger vores tillid til ham ved at vi kan forstå hans situation og hans overvejelser.
Med dette eksempel ønsker jeg at pege på, at det ikke er tillidsskabende at forsøge at skabe en facade, der viser, at man er ufejlbarlig. For det er naturligvis ingen. Men det er vigtigt at forklare, hvorfor fejlen skete, hvad man vil gøre ved det, og hvorfor den ikke kommer til at opstå igen.
Et andet eksempel på tillidsskabende kommunikation fra denne uge står en lille redaktion i Middelfart for.
Her er Fyens Stiftstidendes Middelfart-redaktion rykket ud , hvor læserne lever deres liv. Redaktionen er på deres tilbagevendende ti:ti-tur. Her rykker hele redaktionen ti forskellige steder hen i deres dækningsområde i løbet af ti dage. Ved at flytte sig ud til de steder, hvor deres publikum er, kommer de i kontakt med en lang række folk, de ellers ikke ville have mulighed for at møde ansigt til ansigt. På den måde skaber journalisterne relationer til dem, de er sat i verden for at hjælpe med viden om deres område.
Ved at komme ud og møde folk, opstår der en ny relation og netop den er grundlaget for tillid på en nyt niveau. Når man har en relation til afsenderen, er det også lettere at have tillid til det, der bliver sagt eller skrevet.
Når undersøgelsen peger på, at det særligt er de unge, der ikke har tillid til medierne, er det ikke et nyt fænomen, men derfor ikke mindre vigtigt. gennem de sidste fire år har jeg arbejdet med unge på ungdomsuddannelser med blandt andet det mål at give dem mulighed for at tage del i den demokratiske debat gennem medierne og dermed få og skabe tillid til de medier, der fortjener det.
Undervisningsmaterialet RYK din verden bygger på et forløb, hvor unge bliver koblet med deres lokale medie. Her skaber de en relation til de lokale journalister, der er med i forløbet. Herudover får de unge indblik i, hvordan journalistikken bliver til, og de får selv mulighed for at arbejde journalistisk med et emne, der interesserer de unge. Endeligt slutter forløbet af med, at de unge arrangerer og afvikler et debatmøde, hvor de får mulighed for at fremlægge deresresearch for dem, der kan gøre noget ved de problemer, de unge har arbejdet med, og de oplever på den måde, at deres stemme bliver hørt.
I min bog Fra tårn til torv har jeg opstillet en lang række eksempler på, hvordan man som medie kan arbejde konkret med at øge tilliden.
Ræk endelig ud til mig, hvis du vil høre mere om, hvordan vi måske sammen kan hjælpes ad med at skabe mere tillid.
