Syv råd til hvordan man kan dække COP27, så nogen gider følge med
I den første halvdel af november 22 mødes verdens ledere i Egypten til COP27. — Det årlige møde, hvor verdens ledere aftaler, hvad de hver især vil gøre for at bekæmpe klimakrisen. Måske det sidste møde, hvor der reelt bliver talt om muligheden for at sigte mod målet om 1,5 grads stigning.
I år samles lederne på et bagtæppe af krig i Europa, Covid-19, og en inflation, der ikke er under kontrol. Men samtidig er det nu, de store beslutninger skal tages. Ifølge FNs generalsekretær, António Guterres er det nu eller aldrig, hvis vi skal have bare den mindste chance for at holde temperaturstigningerne under 1,5 grad.
Alligevel melder stort set alle medier om, at det er svært at vække folks opmærksomhed om klimajournalistikken. Når man skal vælge mellem at dække hverdagens stigende priser i den lokale Føtex eller de globale klimaforandringer, er det lokale langt nemmere at gøre interessant. Men klimahistorierne skal fortælles, hvis vi som samfund skal kunne træffe beslutninger om, hvordan vi skal tilpasse vores virkelighed til de nye rammer klimaet sætter for vores liv.
De seneste måneder har vi set en klimakatastrofe i Pakistan, hvor flere end 1000 døde, og flere end ti millioner blev tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af oversvømmelser, mens millioner sulter på På Afrikas Horn på grund af tørke. Skolebørn i Indien er i disse dage hjemsendt fra skole, fordi luftforureningen er for høj. Konsekvenserne af klimaforandringerne er her. De tydeligste er bare langt væk fra os i Europa.
Derfor virker klimaforandringerne ikke lige så konkrete for os i Europa, som de stigende priser og krigen rundt om hjørnet. Men hvis vi, med det yderste af neglene, skal nå at sætte en stopper for den helt store omvæltning af vores liv på grund af klimaet, skal vi handle nu. Sådan lyder det enstemmigt fra verdens forskere.
De siger, at vi har en lille teoretisk mulighed for stadig at nå at holde temperaturstigningerne på omkring 1,5 grader. Men det vil kræve en kæmpe omvæltning, som de færreste tror på, nemlig en halvering af udledningen af drivhusgasser inden 2030 og et helt stop for udledning i 2050. Men selv FNs klimapanel, der traditionelt har en positiv tilgang til de kommende scenarier tror ikke på den udvikling. Hvis vi fortsætter som nu, stiler vi mod en stigning i gennemsnitstemperaturen på 2,8 grader. — Og det ønsker vi os virkelig ikke.
Hvordan dækker vi så COP27?
Covering Climate Now er en organisation, der arbejder på at hjælpe journalister med at dække klima-dagsordenen bedst muligt. De har blandt meget andet godt samlet disse konkrete råd til, hvordan man kan dække noget så kedeligt som et FN møde i Afrika på en vedkommende og relevant måde.
De peger selvfølgelig på, at der er stor forskel på, om man er et stort medie som fx The Guardian, der har mange dygtige klima-journalister dedikeret til klima-dagsordenen generelt og i denne tid til COP27 specifikt, eller om man er et lille lokalt medie, der aldrig kunne forestille sig at bruge ressourcer på at drage afsted til et møde i Afrika.
Til begge medier har de gode råd, som jeg tager afsæt i, når jeg guider herunder..
1. Gør dine historier lokale/nationale
Selvom COP27 og klima-dagsordenen generelt er global, er der stort set altid lokale konsekvenser at tage afsæt i. Det kan være lokale virksomheder, der er påvirkede, det kan selvfølgelig være lokale områder, der konkret kan mærke det generelt voldsommere vejr eller lignende.
Den her historie fra NRK ligger der et enormt stort arbejde bag, men den kan stadig inspirere til mindre krævende historier, der gør globale emner lokale: https://www.nrk.no/klima/kommune/0301
2. Sæt personer i fokus
Som med al anden journalistik er gode cases, man kan spejle sig i centrale for at lykkes med den gode historie. Led efter og find en, der passer til din målgruppe. Er din målgruppe erhvervsfolk, så find en dansk virksomhedsejer, der er påvirket, er din målgruppe skolelærere, så tag fx fat i, hvordan man håndterer klima-angst blandt børn og unge. Er din målgruppe geografisk defineret, så tag fat i en lokal case, der tager til COP27, eller tidligere har været der. Osv osv. Der er masser af lokale mennesker, man kan koble til klima-dagsordenen.
Invitér fx dit publikum til at stille spørgsmål, som du så kan svare på under formatet: “En læser får svar”.
3. Forklar, hvad COP27 er for noget
Lav forståelige explainere. — Brug formen til at gøre det svære og komplicerede let at forstå. Lad dig evt inspirere her: https://www.reuters.com/business/cop/cop27-conversations-watch-climate-summit-2022-10-31/
Eller lav fx en quiz, man kan lege sig frem til viden gennem.
Se fx hvordan Financial Times har lavet en stærk indgang til COP27 her: https://www.ft.com/climate-capital
4. Forklar, hvad den enkelte kan gøre
Sæt klimaforandringerne i konkret sammenhæng med det liv, dit publikum lever og vis, hvad den enkelte konkret kan gøre for at være med til at bekæmpe klima-krisen.
Lad dig evt inspirere af Rådet for grøn omstilling, der anbefaler fx tre konkrete forandringer i en helt almindelig familie, der vil gøre en forskel.
Tre råd til almindelige familier:
- Fra benzinbil til elbil
- Fra okse til kylling
- Fra nykøb til genbrug
BBC står bag serien People fixing the world. Det er en serie, der tager afsæt i, at almindelige mennesker gør en forskel. Lad dig evt inspirere her: https://www.bbc.co.uk/programmes/p04d42vf
5. Visualisér din historie
En af de ting, vi igen og igen taler om i forbindelse med klima-journalistikken er, hvordan vi visualiserer historierne. Det er der heldigvis nogen, der har gode bud på.
Fx har organisationen Climate Visuals samlet en række smukke og tankevækkende billeder, som medier frit kan benytte. Billederne der visualiserer denne historie er taget derfra. Du kan se dem og mange flere her: https://climatevisuals.org/groupitem/103/
6. Hold fast
Bliv ved med at dække COP27 og klima-stoffet. Find nye vinkler og indgange, der kan drive historien gennem hele mødet. På den måde, kan du klæde dit publikum på med mere viden og derigennem vække en interesse og forståelse for emnet.
7. Skab håb
Selvom det er svært ikke at blive både bange og deprimeret, når man læser sig ned i klimaforskningen, så er det afgørende også at vise, at der er en vej frem. Alternativt risikerer vi, at reaktionen, når man har læst/set/hørt klimajournalistik blot er apati.
En måde at skabe håb på er at vise, hvem der gør noget for at afhjælpe problemerne, hvad der reelt lykkes og generelt at give folk handlemuligheder.
Brug fx nogle af disse klima-initiativer, der fungerer i din fortælling for at vise, at der trods alt er håb forude, hvis vi vil: https://www.nrk.no/urix/12-klima--og-miljoframskritt-som-kan-gi-deg-hap-1.14848200
Bliv evt inspireret til at give “fakta-baseret håb her: https://www.washingtonpost.com/magazine/2021/04/12/climate-news-is-relentlessly-objectively-grim-should-we-ever-allow-ourselves-feel-optimism/
Se mere her: https://coveringclimatenow.org/resource/how-to-cover-cop27/
Vil du lære mere om denne tilgang til klimastoffet, så kom med på kursus:
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/klimajournalistik-der-inspirerer-og-engagerer/
