Jeg forlader 2022 med mere klimahåb, end jeg ankom med — Her er fem grunde til hvorfor.
Der er lang vej endnu, før vi igen kan leve i roligt samspil med natur og miljø. Men 2022 har budt på afgørende tiltag, der fører os i den rigtige retning.
Oversvømmelser, tørke, ekstrem kulde, orkaner og den sjette masseuddøen er bare nogle af de ord vi igen og igen er blevet præsenteret for i medierne, når vi har søgt viden om klimaet og miljøet i 2022. Og der er ingen tvivl om, at der er behov for oplysning om de store udfordringer, vi står i. For det er ikke noget, der hverken er opstået af sig selv, eller går over af sig selv. Skal vi løse klimakrisen, kræver det en enorm fælles indsats.
Men ser man tilbage på, hvad der er sket på den front i 2022, er der faktisk meget at glæde sig over. Kombinerer man det med den viden, forskningen i 2022 har givet os om, hvordan vi oplever klima-kommunikationen, er der ingen tvivl om, at der er et enormt behov for, at medierne ikke kun klæder os på med viden om, hvor stort problemet er, men også sikrer, at vi ved, hvilke fremskridt, der er undervejs.
På Yale har de et stort program om klimakommunikation, hvor de løbende følger med i, hvordan befolkninger oplever måden, de bliver oplyst om klima-forandringerne. Blandt andet har de for nyligt vist, at det fører til mere engagement, når man forstår, at det er menneskelig handling, der har ført til klima-forandringerne. Men det er det i dag kun chokerende 40% af amerikanerne, der ved.
I Danmark er der også i år forsket i klima-kommunikationen. Blandt andet viser en rapport fra Nation Green, at der er direkte sammenhæng mellem hvor meget man ved om klimakrisen og hvor meget, man mener, der skal gøres for at stoppe konsekvenserne. Jo mere man ved, jo større en lysten til selv at handle og til at prioritere ressourcer til handling.
Der er altså en generel enighed blandt forskerne om, at mere viden om klimakrisen fører til mere handling og mere accept af, at det kræver ressourcer at stoppe klimakrisen, og villighed til at prioritere ressourcer til området.
Samtidig viser forskningen fra blandt andet Reuters, at hvis vi i medierne blot viser problemet igen og igen, trækker flere sig fra nyhedsstrømmen, og dermed mister medierne muligheden for at give befolkningen mere viden om emnet.
Derfor er det min klare anbefaling til alle, der arbejder med klima-kommunikation, at de i højerer grad end i dag ryster de gamle nyhedskriterier af sig og inkorporerer mere håb og inspiration i klima-kommunikationen.
En start kunne være at tage fat i nogle af de store fremskridt, der i år er blevet gjort på klimaområdet. Her er fem afgørende fremskridt, vi for alvor vil kunne mærke fremover:
1. USA er kommet ind i kampen.
2022 blev året, hvor USA for første gang for alvor stemplede ind i kampen for at reducere CO2-udslippet. Joe Biden underskrev i august 2022 den lov, der hedder The Inflation Reduction Act, også kaldet IRA. Det er til dato det mest ambitiøse klimatiltag i USA. Loven skal indfri USA’s mål om at halvere sine CO2-udledninger inden 2030. Med loven følger en samlet investeringssum på 368 mia. USD. Det er først og fremmest godt nyt for klimaet, men det medfører også store muligheder for danske erhvervsliv.
Læs evt mere om, hvad IRA kan betyde for det danske erhvervsliv hos Dansk Industri her: https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2022/10/danske-virksomheder-vil-farve-usa-gront/
2. EU viser, at de mener det alvorligt, når de snakker CO2-reduktion
I december 2022 blev landene i EU enige om en ny lov, der skal tilskynde lande uden for EU til at skrue ned for deres CO2-udledning. Loven bærer det mundrette navn CO2-grænsetilpasningsmekanismen på dansk, mens den på engelsk går under navnet: Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM).
Loven går i praksis ud på, at man skal betale en told, hvis man importerer varer til EU, der har udledt CO2 under produktionen. Loven betyder, at hvis man vil sælge til et EU-land, kan man ikke slippe for at betale en form for CO2-afgift. Også selv om man producerer fx cement i et land uden for EU, hvor der ikke er afgifter på CO2, og så vil sælge det til et land i EU.
Lovgivningen er godt nok vedtaget i år, men træder først i kraft i en prøveperiode i marts 2023. Den vil i første omgang gælde de store CO2-udledere; cement, jern og stål, aluminium, gødningsstoffer og elektricitet.
Prisen svarer til det, der ville være blevet betalt, hvis varerne var blevet produceret efter EU’s regler for prissætning af CO2-udslip.
Loven er godt nyt for klimaet, da den blandt andet kan komme til at betyde, at erhvervslivet kan planlægge langsigtet og investere i at udvikle produktionsformer eller ligefrem nye produkter der reducerer CO2-udledningen. Hos den grønne tænketank Concito beskriver de lovet som et muligvist afgørende nyt redskab i klima-værktøjskassen. Læs evt mere hos Energi-watch her:
3. Hjælp til dyr og planter
I to uger i december var 10.000 samlet i Montreal i Canada med det mål at lave en aftale om, hvordan vi de næste ti år skal sikre at sætte en stopper for den masseuddøen, der er igang. Sidst de 200 nationer var samlet for at lave en ti-årig aftale var i 2010 i Japan. Her enedes man om 20 mål, og kunne så i Montreal konkludere, at man ikke havde indfriet et eneste. Det var derfor med en noget forbeholden entutiasme, verden tog hul på forhandlingerne. Men da mødet sluttede, var der indgået en historisk stor aftale. En aftale, der bliver beskrevet som både ambitiøs og realistisk. Landene enedes om at sætte et mål for beslyttelse af 30 % af havet og 30% af landjorden ved hjælp af en fond på 30 mia dollars. Samtidig blev der indgået en aftale om, at de oprindelige folk, skal have beskyttet deres rettigheder og hjælpes til at fortsætte deres liv tæt på naturen.
Læs evt mere om aftalen her hos BBC: https://www.bbc.com/news/science-environment-64019324 eller i min opsummering her: https://gerdmay.medium.com/30-af-naturen-skal-beskyttes-inden-2030-e56099d158b3
4. De rige lover at hjælpe de fattige
Kort forinden de delegerede mødtes i Montreal var verdens klima-eksperter samlet i Egypten, hvor COP27 bød på forhandlinger om, hvordan vi samlet skal passe på klimaet fremover. Den COP handler primært om at reducere CO2-udslippet og dermed at holde temperatur-stigningerne under 2 grader, som det blev aftalt ved COP21 i Paris i 2015. På mødet i Egypten nåede man ikke frem til de store tiltag på CO2-området. Til gengæld lykkedes man med at enes om, at der skal oprettes en fond, hvor de rige lande forpligter sig til at være med til at betale for konsekvenserne af klimakrisen. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, hvis vi skal skubbe på incitamenter, der kan stoppe klimakrisens udvikling. Samtidig er det afgørende, at hjælpe med at skabe ordentlige leve-muligheder i de områder af verden, der er hårdest ramt af klimakrisens konsekvenser, hvis vi skal forhindre at mange millioner af mennesker skal finde nye steder at bo i løbet af de næste år. Til sammenligning var det blot en enkelt million, der søgte mod Europa i forbindelse med krigen i Syrien. Det tal risikerer at mangedobles med baggrund i klimaforandingerne, hvis vi ikke handler på det.
Læs evt mere om COP27 her:
5. Verdens demokratier leverer på klimaet
Den sidste afgørende ting, jeg vil fremhæve fra 2022 er hvordan der verden over begynder at være en forståelse hos både borgere og beslutningstagere om, at vi skal rykke os fra klimaholdning til klimahandling nu. Det er en generel opfattelse blandt mange, at befolkninger generelt er foran politikerne i forhold til at ønske seriøse klimatiltag. Blandt andet viser et nyt studie fra PEW, at befolkninger i de 13 store lande undersøgelsen er foretaget i er enige om, at deres regeringer gør for lidt for at stoppe klima-krisen. Det er naturligvis et problem, at der er utilfredhed med regeringerne. Men det bringer håb om, at fremtidige beslutninger vil blive truffet mere klimabevidst.
Ser man ud over de store tiltag på globalt plan, ligner det, at der er ved at ske noget. I det kæmpestore sydamerikanske land Brasilien vandt Lula præsidentvalget ved blandt andet at love at passe på regnskovene. I Australien vandt klimapartier også store sejre ved årets valg.
De har længe været kold luft mellem Kina og USA på grund af konflikten om Taiwan. Men da Joe Biden i november mødtes med den kinesiske leder Xi Jinping, åbnede det for nyt samarbejde på klima-området. De to lande står ikke bare for to af verdens største økonomier, men også for to af de største CO2-udledere. Det er derfor afgørende, at de to lande kan arbejde sammen om at finde fælles løsninger. Mødet sluttede blandt andet med, at den kinesiske udenrigsminister sagde, at det var i begge landes interesse at finde fælles klima-løsninger fremover.
Så selvom vi ikke er der endnu, og der er lang vej til et klima, der ikke udfordrer vores måde at leve på, så er der gennem året taget store afgørende skridt i den rigtige retning. Så jeg går ind i 2023 med mere klima-håb end jeg havde for et år siden. — Jeg håber, du gør det samme.
Læs evt mere hos Bloomberg Green, hvor jeg henter meget inspiration — blandt andet til disse fem årsager til at have mere klimahåb i år, end sidste år. Bloomberg Green dækker de store træk på klimafronten med fokus på både problemer og løsninger. Læs evt med her:
